Pedersen & Nielsen byder velkommen til JAC og Maxus

 

 

Pedersen & Nielsen Automobilforretning indgår spændende samarbejde med RSA Danmark.

Pedersen & Nielsen er ny Maxus og JAC forhandler på fire lokationer i Jylland.

Fra marts 2024 starter RSA Danmark og Pedersen & Nielsen et spændende samarbejde, hvor bilkoncernen bliver autoriseret Maxus og JAC forhandler og servicecenter i fire lokale afdelinger – Frederikshavn, Aalborg, Grenå og Randers.

Managing Director hos RSA Danmark, Steffen Vilstrup, ser frem til et spændende samarbejde ”Pedersen & Nielsen har det der skal til når det omhandler salg af nye brands og vi ser det derfor som en oplagt mulighed at flere af vores RSA-brands forhandles netop her”, siger Steffen Vilstrup.

Maxus og JAC bliver henholdsvis det 10. og 11. autoriserede mærke hos Pedersen & Nielsen koncernen.

”Vi er glade for at kunne byde velkommen til de to nye mærker i vores portefølje. Vi er jo godt klar over, at fremtiden peger mod elektrificerede biler, så derfor ønsker vi at have et bredt udvalg på hylderne, når danskerne skal ud og vælge den næste bil” udtaler Jesper Brix, direktør Pedersen & Nielsen Automobilforretning.

Hertil tilføjer Jesper Brix; ”Det bliver også spændende at følge udviklingen i salget af elektriske varebiler, da Maxus jo har et af Danmarks bredeste modelprogram indenfor elektriske varebiler – og vores erhvervssælgere står naturligvis klar til at hjælpe.”

Maxus har en bred portefølje af både elektriske varebiler og personbiler, mens JAC for nuværende har én elektrisk personbil.

 

RSA Danmark er en filial af RSA Norge. RSA Danmark er importør af bilmærkerne MAXUS, BYD LCV, JAC Motors og snart KG Mobility.

Oversigt over autoriserede mærker hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning pr. 15. marts 2024:

  • Frederikshavn: Volvo, Renault, Dacia, Isuzu, JAC, Maxus
  • Aalborg: Volvo, Renault, Dacia, Isuzu, JAC, Maxus
  • Hadsund: Ford
  • Auning: Mazda, Suzuki, Isuzu
  • Grenå: Kia, Renault, Dacia, Isuzu, JAC, Maxus
  • Randers: Volvo, Renault, Dacia, Ford, Kia, Mazda, Suzuki, JAC, Maxus
  • Risskov: Volvo, Ford, Kia,
  • Sønderborg: Renault, Dacia, Isuzu
  • Aabenraa: Volvo, Renault, Dacia, Isuzu

Vores andre nyheder og kampagner