Suzuki Ignis
Kompakt. Suv. Mild hybrid. Oplev den nye Suzuki Ignis – markedets ultra-kompakte SUV med mild hybridteknik som standard. Du får en mini SUV med smart design, 5 stjerners sikkerhed, god plads med høj siddeposition og behagelig ind- og udstigningsforhold.
Forvent mere af Suzuki Ignis
Selvom Ignis er en mini-SUV, kan du roligt have store forventninger til den. For sådan er det med Suzuki. Her kan du forvente mere. Mere køreglæde, mere udstyr, mere på literen, mere tilfredshed. Kort sagt: Mere bil for pengene.
Mild hybrid er standard i Suzuki Ignis
I den nye Ignis er 12V mild hybrid-teknik standard. Det betyder at en lille elmotor sørger for at assistere benzinmotoren ved igangsætninger og accelerationer, så du sparer benzin og CO2-udleding. Ved blandet kørsel kører bilen 20 km/l ifølge WLTP, hvilket er blandt klassens bedste brændstoføkonomi.
Den praktiske Suzuki Ignis
Suzuki Ignis er overraskende rummelig både i kabinen og i bagagerummet. Her er der både plads til hverdagsindkøb og weekendudstyr. Den høje siddeposition sikrer dig et godt udsyn, og gør det dejligt nemt at komme ind og ud af bilen.
I Ignis Active og Adventure har bagsædet en smart slide-funktion. Her kan de to separate sæder skydes frem eller tilbage, så du kan skabe ekstra plads på bagsædet eller i bagagerummet.
5 stjerners sikkerhed i den nye Suzuki Ignis
Et avanceret, automatisk AEB nødbremsesystem er standard i alle Ignis-modeller bortset fra Club, hvor det fås som tilvalg. Systemet indeholder også vognbaneassistent og slingreadvarsel. Sammen med Suzukis TECT-sikkerhedskonstruktion, de 6 airbags og ESP er der skruet helt op for sikkerheden. Modellerne med AEB nødbremse fik også 5 flotte stjerner af EuroNCAP sikkerhedstest.
Masser af standardudstyr i Suzuki Ignis
Med Suzuki Ignis får du masser af standardudstyr, og i Ignis Active og Adventure-udstyrsvarianterne får du alt, hvad ud peger på af infotainment til turen.
Med den trykfølsomme midterskærm kan du styre DAB+ radioen, modtage mobilopkald og streame din musik fra mobilen. Det er også på denne skærm at bakkameraet vises samt systemet er kompatibel med Apple CarPlay og Android Auto.
Suzuki Ignis udstyrsvarianter
Den nye Suzuki Ignis findes i forskellige udstyrsvarianter, som du kan se i prislisten øverst på siden.
Anmeldelser af Suzuki Ignis
”Suzuki Ignis er en praktisk mikro-SUV med mildhybrid-teknik. Den gør det fint i byen, men kommer til kort på motorvejen.”
- FDM (Læs anmeldelsen her)
”Suzuki Ignis er verdens mindste SUV og dermed også verdens mindste (red: mild) hybrid-SUV. Den er ualmindelig alsidig og forbavsende rummelig længden på 3,7 meter taget i betragtning.”
- Motorsiden (Læs anmeldelsen her)
”Hvis du vil have SUV-glæder, men kun har budget til en mikrobil, er Suzuki Ignis ikke til at komme udenom. Den er byvant som en mikrobil, men giver overblik og frihøjde som en høj SUV. Den er komfortabel, økonomisk og huser bagsædepassagerer mere komfortabelt end konkurrenterne.”
- Bilbasen (Læs anmeldelsen her)