Stort udvalg af hybrid og elbiler hos Pedersen & Nielsen

Vi har hos Pedersen & Nielsen et stort udvalg af hybridbiler, plug-in hybridbiler og elbiler fra Kia, NissanVolvo, Ford, Mazda, Suzuki, Polestar, Maxus og JAC. Derudover har vi et stort udvalg af brugte plugin- og elbiler som du finder her. 

Oplev vores hybrid, plug-in hybrid og elbiler hos din lokale Pedersen & Nielsen afdeling - find din nærmeste afdeling her.

    

Få et uforpligtende tilbud, book en prøvetur eller bliv kontaktet.

Spørgsmål og svar - bliv klogere på hybrid- og elbiler

Hvad er forskellen på de forskellige former for hybrid og elmotorer? 

EV (Electric Vehicle) er en elbil, som kun har en elmotor. 

MHEV (Mild hybrid electric vehicle) betyder at bilen bliver assisteret af en elektrisk motor på særlige tidspunkter, hvor forbrændingsmotoren ofte bruger meget brændstof. Bilen kan derfor ikke køre på på ren el. 

PHEV (Plug-in hybrid electric vehicle) betyder at bilens batteri oplades både ved kørsel og via en ladestander. Batteriet i en PHEV er både større og kraftigere end i en MHEV, hvilket gør det muligt at køre ture på ren el. Med en PHEV kan kørslen derfor foregå hovedsageligt på strøm, og når batteriet er ved at være fladt, træder benzinmotoren til automatisk.

 

Hvad skal jeg tænke over når jeg køber en elbil?

Du skal selvfølgelig tænke over dit kørselsbehov. Langt de fleste danskere kan klare sig med en elbil, men har du meget langt på arbejde eller kører meget motorvejskørsel i forbindelse med dit arbejde, skal du være opmærksom elbilens rækkevidde.

Det vil også være en god idé at undersøge, hvilke muligheder du har for at oplade din bil. Det gælder især, hvis du bor i en lejlighed samt muligheder på vej til og fra arbejde. Vi står selvfølgelig altid klar til at vejlede dig i forhold til valg ladestander. 

Når du prøvekører en elbil, skal du huske at køre en lang prøvetur, så du kan få en fornemmelse af elbilen. Hvis du eksempelvis kører meget bykørsel til hver dag, så prøv at køre meget i byen med stop og start hele tiden, eller hvis du kører på meget på motorvej, så brug prøveturen til at køre på motorvej med elbilen. Test den så meget du kan i forhold til dine daglige køreture.

 

Hvor langt kan en elbil køre på en opladning?

Der er mange faktorer som spiller ind på en elbils rækkevidde. Det er eksempelvis batteriernes størrelse og bilens vægt samt din kørerstil og dit kørselsbehov der påvirker elbilens rækkevidde - hvis du eksempelvis kører meget på motorvej forværres rækkevidden.

Der er også andre faktorer såsom vejret og temperaturen. Hvis der er koldt forkortes bilens rækkevidde, men den forkortes også hvis du bruger aircondition, sædevarme og andet udstyr, som kræver strøm fra batteriet.

Batterierne bliver dog bedre og bedre i takt med at teknologien flytter sig, og der bliver hele tiden installeret nye offentlige hurtigladestandere.

 

Hvilken type ture passer hybrid- og elbiler til?

Elbiler er bedst til by- og landevejskørsel, hvor hybridbilerne er bedre til motorvej og længere ture, da de har en benzin- eller dieselmotor.

Elbilerne er perfekt til de kortere ture med deres komfortable støjniveau og automatgear – men vær opmærksom på at rækkevidden forringes en del ved kørsel på motorvej og ved høj hastighed. De nyeste elbiler bliver dog bedre og bedre til at køre på motorvej, og har bedre rækkevidde, og så er det oftest også billigere at køre elbil.

 

Kan jeg gøre noget for at forlænge rækkevidden på min elbil?

Den mest effektive måde at forlænge rækkevidden på din elbil er din kørselsstil. Når du kører aggressivt og med høj hastighed koster det på rækkevidden. Du kan også overveje hvor meget af kabines teknologi, du skal bruge. Det kan være du ikke behøver at slå opvarmning af kabinen til eller varme i sædet til hele vejen på arbejde men måske kun halvdelen osv.

 

Husk at medbringe dit eget ladekabel ved offentlige ladestandere

Når du får din elbil eller hybridbil, er der næsten altid ladekabler med til bilen. Nogle ladestandere udenfor hjemmet kræver, at du har dit eget ladekabel med, mens f.eks. hurtigladestandere har et fastmonteret ladekabel, som tilsluttes direkte til bilen.
Ladekablet kan oftest placeres i frunken, det lille bagagerum under kølerhjelmen, eller under bunden i bagagerummet.

 

Hvad er hurtigladning/DC-ladning?

DC-opladning (jævnstrøm) er den hurtigste måde at oplade din bil, men også det dyreste, og du har mulighed for at DC-lade din bil rundt på ladestationerne i Danmark og udlandet.
Ladehastigheden afhænger både af hvor hurtigt din bil kan lade, og hvor mange kW ladestanderen kan leverer.

Hvad er AC-ladning?

AC-opladning (vekselstrøm) er den type opladning du bruger i eksempelvis en hjemmeladeboks. Det er en langsommere type opladning end DC-ladning, men også til en ofte billigere pris.

Hvor lang tid skal en elbil lade?

Vi tager udgangspunkt i Volvo EX40:

Bilen har i dette eksempel en rækkevidde på op til 573 km og et batteri på 82 kWh.

Her er hvor lang tid det tager at lade bilen op:

  • Ladestander 11 kW – 7 timer (10-80 %)
  • Offentlig ladestander 200 kW opladning – 28 minutter (10-80 %)

Så på en halv time kan du få en rækkevidde på over 400 km. med Volvo EX40.

Vi har selvfølgelig også de præcise tal for vores andre hybrid- og elbiler. Kontakt din nærmeste Pedersen & Nielsen afdeling her.

 

Er der fare for at kortslutte sin bil ved opladning?

Der er ingen fare forbundet med opladning af el- og hybridbiler, da alle højvoltkomponenterne i bilen er særskilt isoleret fra resten af ledningsnettet. Samtidig kontrolleres alle komponenterne under kørsel, og når du skal til at lade bilen.

 

Er det muligt at lade for hurtigt eller forkert?

Nej, du kan ikke lade for hurtigt eller forkert. Bilens batterimanagementsystem sørger for at opladningen sker korrekt.

Så hvis du lader med en 100 kW hurtigoplader, men din bil kun kan lade med maksimum 50 kW, så lader din bil kun med 50 kW, og bruger ikke de 100 kW, som er til rådighed.

 

Er det muligt at lade min hybrid- og elbil i udlandet?

Du kan sagtens oplade bilen i udlandet. Du skal dog huske at få købt et forudbetalt ladekort eller abonnement i det land, du skal til eller igennem.

 

Hvor mange batterier er der i en hybrid og elbil?

De fleste el- og hybridbiler har faktisk to batterier. De har et normalt 12 volt batteri til alle de traditionelle el-dele i bilen, som kendes fra benzin- og dieselbilerne.

Derudover har de et højvoltsbatteri til bilens kørsel osv.

 

Hvilken gearkasse er der i en elbil?

Alle hybridbiler har automatgear, og elbil har simpelt fortalt blot et enkelt gear - lidt ligesom en radiobil. Dermed får du en gnidningsfri acceleration og en mere behagelig kørsel.

 

Kan der monteres anhængertræk på en elbil?

De fleste nyere elbiler giver dig mulighed for at tilkøbe træk til bilen. Hvis du skal trække meget tunge ting, anbefaler vi, at du kigger på hybridbilerne, hvor du stadig har benzin eller dieselmotoren til at trække traileren eller campingvognen.

 

Må du parkere din plug-in hybridbil på en elbil-parkeringsplads?

Det må du faktisk godt, da din plug-in hybrid også kan oplade bilens batteri på offentlige ladestandere.

 

Hvem kan jeg få til at undersøge bilens batterier?

Har du brug for at få tjekket bilens batterier, så tag kontakt til en af vores værksteder. Vi har særlige værktøjer til at teste batterierne.

 

Hvor skal jeg have min bil på værksted?

Vores værksteder har specialuddannede mekanikere og specialudstyr til elbiler og hybrider, så tag kontakt til vores nærmeste værksted, så servicerer vi din hybrid eller elbil.

 

Kan man oplade en elbil fra en almindelig stikkontakt?

Du har mulighed for at lade din elbil og hybridbil fra en almindelig stikkontakt, men det frarådes, da elnette i huse ikke er lavet til det. Vi anbefaler at man får installeret en ladeboks i garagen eller ved huset. Se vores Norlys-ladeløsninger her.

Du har mulighed for at lade i en almindelig stikkontakt med mormorkablet/nødladeren, som følger med bilen. Dog er denne måde at lade bilen på langsom, og det kan tage mange timer at lade batteriet 100 %.

Du skal også være opmærksom på at stikkontakten skal have jordforbindelse – hvis dit stik ikke har det fraråder vi, at du lader hjemme.

Når du køber en hybrid- eller elbil hos os, forklare vi alt om opladning, og tager selvfølgelig udgangspunkt i din situation.

Bliv ringet op

Skal vi ringe dig op?

Udfyld nedenstående formular, så ringer vi dig op.